rollator

Et sundt liv er vigtigt – også når man er gammel

De fleste ved, at motion og en sund, varieret kost er nøglen til et langt og godt liv. Dette ses især hos dagens unge, der er særdeles opmærksomme på at spise det rigtige og udfordre kroppen – det giver mentalt velvære og et større overskud i hverdagene, som der forhåbentlig bliver mange flere af. Det er dog ikke kun unge, der bør fokusere på at leve sundt ift. kost og træning. Utvetydig forskning viser, at motion og ernæring spiller en stor rolle, når det kommer til livskvaliteten hos ældre mennesker. I denne artikel kigger vi på tre ting, der kan gøre alderdommen en smule mere medgørlig.

Gåturen er guld værd

Man hører fra tid til anden om seje seniorer, der gennemfører det ene maraton efter det andet. Det er i sig selv imponerende, men mindre kan sagtens også gøre det. Selv en lille gåtur en gang om dagen kan gøre underværker ift. et bedre helbred – såvel fysisk som mentalt. Turen giver frisk luft, røde kinder og plads til tanker. Det er oplagt at gå sammen i en gruppe. På denne måde får de ældre både socialiseret og nogle meter i benene – ingen af delene er noget at kimse af.

Varieret kost – spis rigtigt

Det andet råd giver på sin vis sig selv – det handler om at spise rigtigt, varieret og sundt. Der findes ikke nogen mirakelkost, som alle absolut skal følge, og der skal selvfølgelig være plads til både øllebrød og flødeost. En sund kost bygger på proportionalitet. De færreste kan følge dydens smalle sti til deres dages ende, og det er helt okay. Fokuser blot på, at hverdagen som hovedregel bygger på en masse grønt, proteiner og de ”gode” kulhydrater. I weekenden kan man med god samvittighed nyde et glas øl, en god kage, slik eller noget helt fjerde.

En rollator er den ældres bedste ven

Jovist, motion og sund mad er hjørnestene, hvis man ønsker et godt og langt liv, men efterhånden som man kommer op i årene, er kroppen – desværre – ikke hvad den har været. Det betyder ofte, at man må ty til hjælpsomme aggregater, der skåner eller støtter kroppen og den ældre. Her er rollatoren et klassisk eksempel på netop sådan et redskab. Det er dog vigtigt, at rollatoren er indstillet korrekt, da den ældre ellers risikerer at udvikle ryg- og skulderproblemer.